
Kategori: Fliselægning
At lægge en flot og præcis flisebelægning er måske nemmere, end du tror. Med planlægning, forberedelse samt en god guide kan du selv give dig i kast med belægningsarbejdet. Er du ikke den store handyman (eller kvinde), kan du altid hyre en fagmand til arbejdet.Hvis dette er din første gang, du skal i gang med fliselægning, eller hvis du blot ønsker at opfriske din hukommelse, bør du læse med videre her. Vi har lavet en guide, der giver dig alt, hvad du behøver at vide om fliselægning.
Det skal du bruge til fliselægning
Ved fliselægning behøver du som regel ikke at have alverdens med værktøj derhjemme. Dog er det vigtigt, at du forbereder og planlægger arbejdet grundigt, inden du går i gang. På den måde er du fra starten sikret, at du har alt det nødvendige til udendørs fliselægning.
Det skal du bruge til lægning af fliser:
- Belægningssten/fliser
- Vaterpas
- Pladevibrator
- Pæle
- Snor
- Vinkelsliber eller fliseklipper
- Stabilgrus
- Afrettergrus
- Fugesand
- Skovl
- Trillebør
- Rettebrædder
- Rør
- Evt. en minigraver
De fleste haveejere har typisk allerede mange af disse ting hjemme i værkstedet. Det er dog de færreste, som har investeret i eksempelvis en pladevibrator eller en minigraver. Du behøver ikke selv at investere i disse maskiner, da det i stedet kan være optimalt at leje dem, hvis du kun skal lægge fliser i din indkørsel eller på din terrasse.
Vil du have et godt tilbud på fliselægning?
Sådan lægger du fliser
Skal du i gang med fliselægning, kræver det, at du gør det på den helt rigtige måde for at undgå, at du skal i gang med en omlægning af fliserne. Her kan du følge vores trin-for-trin guide:
- Find en skovl og en trillebør frem og gå i gang med at grave ved det specifikke område. Her kan du også anvende en minigraver, hvis det er et stort område. Skal du lægge fliser i din indkørsel, skal du grave cirka 40 centimeter ned. Er der tale om en terrasse, er det 30 centimeter, der skal graves ned.
- Når du er færdig med at grave, skal du placere stabilgrus på området. Det skal udglattes med en pladevibrator. Dette sikrer, at bunden er så hård, som den skal være.
- Ved fliselægning er det vigtigt, at der er et fald væk fra din ejendom. Det er bedst med et fald på cirka 1 centimeter for hver meter. Anvend pæle og snore til at måle efter og tjek til sidst med et vaterpas.
- Nu kan du i gang med at placere afrettergrus. Lav en mindre rille i gruset og læg et rør ned i rillen. Træk af med et bræt, så der opnås den rette højde i hver ende. Anvend igen et vaterpas for at se, om du har lavet en ordentlig hældning.
- Er du nået igennem disse trin, skal du gå i gang med at lægge fliserne. Placer et par snore i alle kanter, så du ved hvilken højde, du skal være opmærksom på. Når du har lagt et par rækker, så træd væk fra fliserne og se, om det ser pænt ud.
- Når du lægger fliserne, skal der helst være en smule mellemrum mellem dem. Her skal der nemlig være en fuge, som du fylder med fugesand. Har du ikke fugesand, kan du også sagtens bruge afrettergrus.
- Fej fugesandet over alle fliserne, så du kan se, at der har lagt sig et tyndt lag af sandet over hele det pågældende område. Gentag dette løbende i de næste to uger, så fugerne bliver helt fyldte.
Kan jeg selv gå i gang med fliselægning?
Når du beslutter dig for, at du vil have nye fliser lagt på din terrasse eller i din indkørsel, skal du først og fremmest beslutte, om du vil gå i gang med et gør-det-selv projekt eller hyre en professionel.
Du kan altid hyre en fagmand, der klarer arbejdet for dig. Dette er ikke kun tidsbesparende, det sikrer dig også, at du opnår kvalitetsarbejde.
Hvis du kan sætte tid af til at gøre det selv, vil du spare penge. Dog er fliselægning hårdt arbejde og kræver, at du ved, hvad du laver. Men der er naturligvis ingen bedre følelse end at beundre ens eget arbejde, når man er færdig.
Vælger du at hyre en professionel til opgaven, er du altid velkommen til at spørge om et tilbud på fliser og dit projekt.
Går du selv i gang med at lægge fliser udendørs, er det essentielt, at du ved, hvor mange fliser du skal bruge. Der er ingen grund til at købe mere end nødvendigt, da det i sidste ende vil koste dig flere penge. For at udregne antallet af fliser på bedst mulig vis kan du anvende en fliseberegner, der viser, hvor mange fliser du cirka skal benytte.
Hvilke flisetyper kan jeg vælge mellem?
Der findes en lang række af forskellige fliser og sten, du kan bruge til fliselægning på din fliseterrasse eller i din indkørsel. Du kan derfor få lige netop den type, farve og form, du ønsker.
Fliserne kan desuden lægges i mange forskellige flisemønstre, hvor du også kan vælge at blande de forskellige flisetyper såsom ved en rådhusbelægning eller københavnerbelægning. Dette giver nemlig et meget flot spil, da forskellige mønstre og farver bliver blandet. Vær opmærksom på at fliserne i indkørslen som udgangspunkt skal være tykkere end til gangarealer. Der skal typisk bruges en 7 eller 8 cm flise.
Nogle af de mest almindelige fliser til en ny terrasse eller indkørsel er følgende:
- Belægningssten
- Herregårdssten
- Chaussesten
- Holmegårdssten
- Granitfliser
- Skifersten
- Natursten såsom sandsten
- Betonfliser
- Brosten
- Nybrosten
- SF-sten
- Havefliser
Da der findes så mange valgmuligheder på markedet, er det værd grundigt at undersøge de forskellige flisetyper. Hvad er fordelene og ulemperne ved den specifikke flise, og vil det passe ind i resten af udendørsarealet samt til selve dit hus.
Samtidigt kan det være fordelagtigt at få rådgivning fra brolæggeren eller anlægsgartneren, hvis du hyrer en fagmand til opgaven.
En fagmand vil altid kunne komme med forslag og gode råd, så du ender med den mest optimale løsning. Desuden kan fagmanden give dig inspiration til din indkørsel med fliser eller inspiration til brug af fliser på din terrasse.
Andre typer af fliser
Der findes naturligvis andre typer af fliser end ovenstående, da dette blot er et udpluk af nogle af de mest populære belægningssten til indkørsler og terrasser. Derfor er det værd at søge rundt på nettet eller tage ud i en fysisk butik med fliser, så du kan få inspiration til dit valg af belægningssten og få en fornemmelse for, hvad du ønsker.
Udover at overveje designet og hvilke fliser du foretrækker, er der andre ting, du altid bør overveje ved valg af udendørs fliser til dine udendørsarealer. Det kan du læse mere om i næste afsnit.
Det bør du overveje ved valg af udendørs fliser
Ved valg af fliser til dine udendørsarealer, såsom din terrasse, din indkørsel eller en gangsti, er der nogle faktorer, du bør have in mente. Dette er vigtigt, så du ender med præcis den terrasse eller indkørsel, du altid har drømt om.
- Hvor stærke er fliserne? Udendørsfliser skal være yderst stærke samt være i stand til at modstå skiftende vejr og forskellige temperaturer. Hvor stærke selve fliserne skal være, afhænger typisk af brugsniveauet.Hvis det blot er en terrasse for et ældre ægtepar, behøver fliserne ikke være lige så stærke, som hvis det eksempelvis handler om en familie med flere små børn og kæledyr. Samtidigt kommer det også an på, om der er tale om en indkørsel eller en terrasse, da der typisk befinder sig tungere ting, som biler, i en indkørsel end på en terrasse.
- Design og stil: Udendørsarealer skal passe ind i resten af området samt til selve huset. Vælg materialer med farver, former og mønstre, der er i overensstemmelse med din ejendoms overordnede stil.
- Vejrforhold: Inden du køber fliser, bør du altid tjekke, om de er velegnede til brug udendørs og, om de er frostsikre eller ej. Mange vælger kun sten efter udseende, men det kan hurtigt blive en dyr affære, hvis du finder ud af, at fliserne slet ikke kan klare det skiftende danske vejr.
- Hvad er dit budget? At få lagt fliser udendørs kan være et bekosteligt projekt alt efter de valg, du tager. Vælger du at hyre en fagmand, er det en god idé at få et tilbud på havefliser samt på arbejdskraften, så du kan se, hvad den samlede pris ender på.Vælger du at lægge sten på terrassen eller i indkørslen selv, og har du et stramt budget, er det en fordel at købe belægningssten på tilbud, så du kan spare penge. At få et tilbud og tjekke priser giver dig et indblik i, hvad du skal bruge på dit drømmeprojekt.
- Er fliserne skridsikre? Om fliserne er skridsikre eller ej er yderst vigtigt, når det kommer til en belægning i indkørslen eller terrassen udendørs. Fugt kan ofte findes udendørs på terrasser og i indkørsler, hvorfor flisen helst skal være skridsikker. Det sikrer dig nemlig, at du ikke ender med at falde, når du træder ud på fliserne.En skridsikker overflade er derfor afgørende ved valg af udendørsfliser til fliselægning, hvorfor nogle materialer ikke bør vælges på baggrund af dette. Her er det vigtigt, at du læser nærmere om de forskellige flisetyper for at se, om de er gode til at blive brugt udendørs.
- Ønsker du en permeabel belægning? En permeabel belægning sikrer, at du opnår en overflade, der sagtens kan gås eller køres på. Det har også den fordel, at regnvand har en mulighed for at sive igennem.
Hvad koster det at få lagt fliser?
Hvad det koster af få lagt fliser, er svært at svare på. Prisen på fliselægning varierer nemlig, da det kommer an på flere forskellige parametre. Du kan derfor ikke regne med, at din pris på lægning af fliser er præcis den samme som eksempelvis din nabos.
Disse parametre har indflydelse på prisen:
- Områdets størrelse.
- Hvilken type udendørsareal er der tale om?
- Hvilke belægningssten eller fliser skal der bruges? (Type, størrelse og form)
- Hvor nemt at det at arbejde i det specifikke område?
- Hyrer du en fagmand, eller gør du det selv?
Hyrer du en fagmand til opgaven, vil han/hun naturligvis først komme forbi dig for at se, hvad der skal laves førend, at du kan få en samlet pris. For at få en fornemmelse for hvad det cirka kommer til at koste dig at købe fliser til haven, har vi her lavet et par priseksempler:
Priseksempel på fliser til en ny terrasse:
Fliser til en ny terrasse med en størrelse på 20 m2 vil cirka koste mellem 2.500 kroner og 16.000 kroner. Prisen varierer naturligvis alt efter hvilke fliser, du vælger.
1. I gennemsnit koster holmegårdssten 500 kr. pr. m2.
2. I gennemsnit koster granitfliser 625 kr. pr. m2.
3. I gennemsnit koster skifersten 800 kr. pr. m2.
4. I gennemsnit koster herregårdssten 125 kr. pr. m2.
5. I gennemsnit koster betonfliser 125 kr. pr. m2.
For at udregne den individuelle pris på de forskellige flisetyper skal du blot gange kvadratmeterprisen med arealets størrelse.
Priseksempel på fliser til indkørsel:
Fliser til en ny indkørsel med en størrelse på 60 m2 vil cirka koste mellem 7.500 kroner og 48.000 kroner. Om det bliver den dyrere eller den billigere pris, kan du egentligt selv beslutte, da det kommer an på dit valg af fliser.
1. I gennemsnit koster holmegårdssten 500 kr. pr. m2.
2. I gennemsnit koster granitfliser 625 kr. pr. m2.
3. I gennemsnit koster skifersten 800 kr. pr. m2.
4. I gennemsnit koster herregårdssten 125 kr. pr. m2.
5. I gennemsnit koster betonfliser 125 kr. pr. m2.
Ønsker du at udregne den samlede pris på fliser for din indkørsel, skal du kende arealets størrelse. Herefter skal du gange omfanget af arealet med kvadratmeterprisen for den valgte flise.
Husk! Dette er kun priseksempler på fliselægning på en terrasse eller i en indkørsel. Prisen afspejler kun, hvad du skal betale for selve fliserne og ikke for hverken indkøb af andre materialer, fagmandens timepris, eventuel maskinleje m.m. Dog giver priseksemplerne dig en mulighed for at finde ud af, hvad du skal regne med at bruge på fliselægning.
Som du kan se, er kvadratmeterpriserne meget forskellige. Kvadratmeterprisen for lægning af klinker vil derfor aldrig være den samme som kvadratmeterprisen for lægning af granitfliser.
Prisberegner til terrasse eller indkørsel
Ønsker du et større indblik i prisen, kan du afprøve vores prisberegner. Vores prisberegner tager naturligvis ikke hensyn til alle de forskellige variabler, men det giver dig et indtryk af, hvad prisen kan ende på.


Hvad koster det at få lagt fliser til terrasse?
