Cotoneaster hæk
En cotoneasterhæk er en nøjsom stedsegrøn hæk, hvilket gør den til et populært valg. Du finder denne hækplante i en kraftig og robust kvalitet i flere størrelser og til markedets bedste priser hos Dansk Hus & Have Service. Du er velkommen til at tage et kig på vores store udvalg. Ønsker du at vide mere, finder du yderligere informationer om denne hækplante nederst på siden.
Hos Dansk Hus & Have Service har vi et stort udvalg af cotoneaster hæk til haven. Cotoneaster hæk er en nøjsom stedsegrøn hæk med små lysrosa blomster i maj. I september-oktober er der mange små klaser af røde bær på hækken.
Plantning af hækken? Beregn pris på plantning her!

Viser et enkelt resultat
Viser et enkelt resultat
Hvad er en cotoneaster hæk?
Cotoneaster hækken er en fin stedsegrøn lav hæk, der også er velegnet som en bunddækkeplante. At den er stedsegrøn betyder, at den har blade hele året rundt. Det er en hårdfør hækplante, der tåler både vind og beskæring. Den kan stå i sol såvel som i skygge, så den kan placeres alle vegne. En cotoneaster hæk bliver et sted mellem 30 og 50 cm. høj, og mellem 60 og 90 cm. bred.
At have en cotoneaster hæk indebærer, at du får en smuk kombination af sæsonbestemte blomster og bær sammen med de stedsegrønne blade. I maj får planten nemlig små lyse-rosa blomster, mens den i september/oktober måned står flot med mange små klaser af røde bær.
Ønsker du en hæk med flotte farver, der tiltrækker fugle, er det værd at overveje en cotoneaster hæk.
Hvordan planter jeg en cotoneaster hæk?
Efter at du har modtaget dine hækplanter, skal disse stilles i skyggen, indtil du skal i gang med at plante hækken. Når du skal plante hækken, bør det foregå på følgende måde for at opnå de bedste vækstbetingelser:
- Der skal graves en rende efter jordtypen. Ved let jord og middelgod havemuld skal renden være på omkring 30 x 30 centimeter. Svær jord kræver, at du laver en rende med en dybde på mellem 60 og 70 centimeter.
- Inden du går i gang med at grave renden, er det en god idé at placere pinde med en snor imellem. Dette gør, at renden bliver lige, og du ender med at få en hæk, der står på en lige linje.
- Sørg for at planterne bliver plantet med tre planter pr. meter og i en dybde, der svarer til den, planten tidligere har været plantet i. Du kan se denne dybde på planternes stamme.
- Hækplantens rødder skal spredes godt ud ved plantningen og dækkes godt og grundigt med jord efterfølgende.
- Stamp jorden godt rundt om planten, så den står solidt og lige.
- Renden skal til sidst vandes med 20 til 30 liter vand pr. meter hæk.
- Afslut med at fordele eventuel jord og riv, så området ser pænt ud.
Hvornår skal jeg plante hækplanterne?
En cotoneaster hæk kan plantes i perioden fra midten af september til midten af maj, hvilket gør den til en sæsonvare. At hækken skal plantes i denne periode skyldes, at den skal være gået i dvale således, at den ikke har blade, og at der ikke sker en fordampning.
Du modtager dine cotoneaster hækplanter fra Dansk Hus & Have Service uden jord omkring plantens rødder. Det gør, at planten er billigere, men også at det er nemmere for dig at plante den.
Skal jeg beskære min Cotoneaster hæk?
Det bedste tidspunkt, at beskære en cotoneaster hæk på, er i august måned. Den kan klare en kraftig beskæring, hvorfor det kan lade sig gøre også at klippe den i former.
Har du ikke selv mod på at klippe eller beskære din hæk, står vores erfarne fagfolk fra Dansk Hus & Have Service til din rådighed. Vi kommer i hele Danmark og klarer beskæringen til markedets bedste priser.
Du kan udfylde vores prisberegner og se, hvad prisen bliver for beskæring af din hæk. Det giver dig et overblik over, hvad du skal betale for beskæringen af netop din hæk.
Bør jeg købe en cotoneaster hæk til min have?
En cotoneaster hæk er den perfekte hækplante, hvis du nyder at have et rigt dyreliv i din have. De naturlige blomster og bær, der forekommer på tværs af de forskellige sorter af cotoneaster, tiltrækker områdets dyr. De bær, som cotoneaster hækken frembringer, tiltrækker fugle og andre smådyr om efteråret, da det er et godt spisekammer.
På samme tid tilbyder plantens blomster i foråret en strålende kilde til nektar til de forskellige bier, der kommer i din have såsom honningbier og humlebier. En cotoneaster hæk har også en tendens til at tiltrække visse sommerfuglearter. Så er du glad for dyr i din have, er en cotoneaster hæk værd at tage med i dine overvejelser, når du skal have en ny hæk.
Køb en cotoneaster hæk hos Dansk Hus & Have Service
Du kan købe en cotoneaster hæk i flere forskellige størrelser hos Dansk Hus & Have Service. Du finder disse sorter:
Dansk Hus & Have Service tilbyder kun omplantede cotoneaster hække, når der er tale om barrodsplanter. Det har den fordel, at cotoneaster hækken er i meget kraftig kvalitet med tætsiddende grene fra bunden. Herved er du sikret en kvalitetshæk til din have.
Få hjælp til at plante din cotoneaster hæk
Har du aldrig prøvet at plante en hæk før, og har du hverken tiden eller overskuddet til at sætte dig ind i, hvordan det skal gøres? Så kan vi hos Dansk Hus & Have Service komme dig til undsætning. Vi har konkurrencedygtige priser på professionel plantning af hæk foretaget af fagfolk i hele landet.
Ved at hyre fagfolk fra Dansk Hus & Have Service til plantning af din cotoneaster hæk er du sikret, at det bliver gjort korrekt. Vores fagfolk er eksperter på området og sørger for, at din hæk bliver plantet efter alle kunstens regler.
Efter du har lagt din bestilling af en cotoneaster hæk i kurven hos os, kan du få os til at plante din nye hæk. Vi kommer rigtig gerne med et godt tilbud til dig. Du har mulighed for at udregne prisen for plantning af din hæk ved hjælp af vores prisberegner.