Belægning indkørsel

En flot indkørsel kan gøre en stor forskel, når det kommer til det første indtryk af en grund. En pæn og ordnet indkørsel signalerer overskud og sørger for at man bliver budt pænt velkommen. En forfalden indkørsel kan hurtigt få et ellers flot hus, til at se forfaldent ud. Overvejer du dig en ny indkørsel, så læs mere om belægning af indkørsel nedenunder.

Hvilke typer belægning findes der?

Der findes mange forskellige typer belægninger, som både kan have æstetiske og praktiske fordele. Uden belægning kan en indkørsel hurtigt komme til at se hærget ud, især i det danske vejr, som store dele af året er præget af regn og kulde. Belægning er også med til at sikre at man ikke kører fast, når man skal ind og ud af indkørslen.

Sten og fliser er en klassisk belægning i indkørsler. Fliser og belægningssten kan fås i et utal af varianter, former og farver. Du kan også vælge at matche indkørsel og terrasse ved at bruge den samme type sten begge steder.

Fliser kan bruges mange steder afhængigt af hvilken belægning du er ude efter. Sten som granitskærver og perlegrus er også et populært valg, da det praktisk og pænt på samme tid. Er du i tvivl om hvilken type belægning af indkørsel du skal vælge, kan du se vores udvalg her.

Hvordan vælger du den rigtige belægning?

Der er både fordele og ulemper ved at vælge fliser til indkørsel, det kan derfor være godt at sætte sig ind i disse, før man beslutter sig for sin belægning.

Fliser er nemme at holde rene og om vinteren kan de nemt skrabes fri fra sne. En ulempe ved fliser kan være at de skal lægges ordentligt, hvis de skal kunne fungere optimalt som indkørsel.

Der findes mange flotte typer af fliser, og de findes i mange prisklasser. Fliser kræver dog en smule vedligehold, for at din indkørsel holder sig flot. Ukrudt elsker fugerne mellem fliser, dette kan dog fjernes enten med håndkraft eller ved hjælp af fugegrus.

Granitskærver og perlegrus er en billig løsning, og så er fordelen ligeså at regnvand kan sive igennem og ned i jorden. Granitskærver og perlegrus tillader dog også at ukrudt kan vokse op igennem dem, derfor er det nødvendigt at luge fra tid til anden.

I modsætning til fliser kan du rive din indkørsel, hvis den er belagt med grus, hvilket gør det lidt nemmere at holde eventuel ukrudt under kontrol.

Hvordan forbereder man jorden før indkørslen belægges?

Det er især vigtigt at være opmærksom på forberedelsen, hvis dit projekt med indkørsel indebærer fliselægning. Det er ikke kun fliserne som afgør, hvorvidt din nye indkørsel bliver pæn, det er lige så meget måden de er lagt på.

Stabilgrus og jord bruges til at lave et solidt underlag, således at dine fliser ikke sætter sig. Ved indkørsler plejer man at anlægge et 25 centimeter tykt stabillag under fliserne, dette afhænger dog af om den eksisterende jord er tør eller våd. Er jorden tør og fast kan du nøjes med et stabillag. Er jorden i din indkørsel våd og leret er det meget fordelagtigt at anlægge et tykkere stabillag.

Stabilgrus er populært til at anlægge et stabillag, men man kan ligeledes bruges knust beton, som ofte er billgere.

Anlæg af stabilgrus

Når du har gravet ud til din nye indkørsel skal der sættes afretningssnore, det gør man for at sørge for at ens indkørsel bliver stabil. Du kan ligeledes bruges retteskinner og sideskinner når du anlægger dit underlag.

Flisebelægninger skal have et fald på 1-2 centimeter pr. meter, så vand kan løbe af fliserne. Det er vigtigt at fliserne falder i en retning væk fra huset, så der ikke samles vand rundt om fundamentet. Ovenstående er en vigtig regel ved belægning af indkørsel.

Belægning med skærver

Der er ikke en entydigt svar på, hvor tykt et lag skærver du skal udlægge ved belægning af indkørsel. Tykkelsen på laget afhænger af størrelsen på de skærver du har valgt. For det bedste resultat skal du sørge for, at hele det ønskede område er dækket. Ved at sørge for at hele underlaget er dækket undgår du, at man kan se underlaget.

Et underlag under skærver kan for eksempel bestå af en ukrudtsdug, så du slipper for at skulle luge. Hvis du ikke bruger en ukrudtsdug kan en solid mængde skærver også afhjælpe ukrudt, da der slipper mindre sollys ned til jorden. Jo større skærver man vælger, desto flere skal der til for at man ikke kan se underlaget.

Hvordan vedligeholder du din belægning?

Hvis du anlægger med fliser kan du relativt nemt fjerne ukrudt mellem sprækkerne, når dette begynder at vise sig. Man kan også vælge at bruge fugegrus til at minimere væksten af ukrudt som vokser op mellem sprækkerne på dine fliser. Fliser er ligeledes nemme at vaske, du kan enten bruge vand og kost til at fjerne snavs, eller du kan bruge en højtryksspuler. En ny terrasse af fliser kan rengøres på samme måde.

Ønsker du at lægge sten kan skærver kan rives, så du på den måde kan bibeholde en pæn, plan overflade uden ukrudt.

Belægning af indkørsel, er det svært?

Hvis man ikke har erfaring ud i at lave stabillag og lægge fliser, kan det være en fordel at hyre en professionel til at anlægge din indkørsel. At hyre en professionel sparer dig både tid og kræfter, og du er sikret en indkørsel med den korrekte hældning. Har din indkørsel ikke den korrekte hældning kan du risikere at der samles vand på fliserne, som kan lede til fugtskader og svamp. Du kan beregne prisen på belægning af indkørsel ved hjælp af vores prisberegner.

Show Filters

Viser et enkelt resultat

Viser et enkelt resultat