Beskæring af Buksbomhæk

Buksbomhæk bør beskæres mindst to gange om året.

Beskæring af buksbomhæk bør finde sted 2 gange om året, første gang imellem maj og starten af juli. Anden beskæring bør senest finde sted i starten af september,  da buksbom vokser meget langsomt og har brug for tid til at komme igen, inden frosten sætter ind. Det ideelle tidspunkt at beskære buksbom på, er når de nye skud ikke længere er lysegrønne, men har fået samme mørkegrønne nuance som de andre blade.

Det er bedst at beskære buksbomhæk i regn eller skyet vejr, så de klippede steder ikke udtørres af solen. Det bør også undgås at klippe for sent, da de nye skud ellers ikke modner tilstrækkeligt inden vinteren, og disse steder derfor lettere kan fryse. Med yngre hække bestående af buksbomtræer kan du opnå tykke grene og busket vækst ved at klippe to til tre gange.

Bestil beskæring af buksbomhæk

Bestil klipning af buksbomhæk her

Vinterpleje af buksbom

Buksbom er smuk hele året. Med de stedsegrønne blade er de især kønne om vinteren.  Buksbom i potter kan generelt blive stående udenfor. Sæt dem på et beskyttet, skyggefuldt sted, da dehydrerende vind, skarp vintersol og frossen jord kan beskadige dem. Dette skyldes, at fugt fortsætter med at fordampe fra de stedsegrønne blade.
For at beskytte rodklumpen kan du beklæde potten med bobleplast, før træet plantes. Efter plantning kan planten beskyttes ved at pakke potten ind i bobleplast eller stråmåtter. Dette beskytter også følsomme lerpotter mod frostskader. Hvis temperaturen når ned under 10° C, tag planterne indenfor, og sæt dem på et køligt, lyst sted. Du behøver ikke bekymre dig om de buksbom, der er plantet i haven. Frost er ikke noget problem, når rødderne først er godt etableret.

Show Filters

Viser et enkelt resultat

Viser et enkelt resultat