Salgskonsulent med drive og vindermentalitet søges med opstart hurtigst muligt!

Salgskonsulent med drive og vindermentalitet søges!

Endnu en salgskonsulent søges til vores kontor i Kolind til ansættelse hurtigst muligt.

Elsker du at kommunikere, rådgive og sælge og vil du være en del af en iværksætter virksomhed med stor vækst og ordretilgang? Så er en stilling i Dansk Hus & Have Service lige noget for dig!

Vi tilbyder en spændende stilling med mange alsidige og selvstændige arbejdsopgaver og gode arbejdsforhold.

Du får masser af ansvar og mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt. Du kommer til at arbejde i et uformelt miljø præget af fart over feltet, initiativ og faglighed.

Din vigtigste opgave bliver at gøre vores kunder glade ved at yde god og kompetent rådgivning, og ved at hjælpe og guide kunden til den rigtige løsning. Du er god til at kommunikere, og det er et krav, at du mestrer dansk i både skrift og tale. En baggrund indenfor anlægs- eller byggebranchen er en fordel men ikke et krav.  Det vigtigste er, at du har vilje og lyst til at lære.

Vi forventer at du er:

  • I besiddelse af en stor portion gåpåmod og selvtillid.
  • Serviceminded og sælgende af natur.
  • Kommunikativ stærk – både mundtligt og skriftligt.
  • Engageret og motiveret.
  • Ansvarsbevidst.
  • Energisk og udadvendt.
  • Interesseret i at tjene penge.

Vi tilbyder:

  • Egen kundeportefølje.
  • En fast månedsløn med attraktiv bonusordning/provision.
  • Spændende arbejdsopgaver med stort ansvar fra første dag.
  • Stor frihed under ansvar.
  • Fri mulighed for at planlægge din egen hverdag.
  • Flotte lokaler og nyt udstyr.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Udarbejdelse af skriftlige tilbud på større anlægsopgaver.
  • Formidling af opgaver til underleverandører.
  • Håndtering af online ordrer.
  • Besvarelse af kundehenvendelser via mail, chat og telefon.
  • Kunderådgivning.

Stillingen er på 37 timer med arbejdstid fra kl. 8.00 til 16.00. Fredag dog til kl. 15.30. Stillingen er en tidsbegrænset stilling der løber til 31. oktober 2018, med mulighed for forlængelse eller fastansættelse derefter.

Hvis du har lyst til et spændende job med mange udfordringer, er der ingen grund til at vente. Vi afholder løbende ansættelsessamtaler. Send din ansøgning og dit CV til [email protected].

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Christina på telefon 25 78 28 81.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Adresse: Drasbeksgade 17A, 8560 Kolind, Denmark

CVR-nr: 37396613

Telefon: (+45) 71 96 90 50

Dansk Hus & Have Service ApS

NYHED! Fliserens udføres i hele landet Beregn pris her!. Luk

Få et tilbud

Få et tilbud

faa-et-tilbud-book-moede
Drop a file here or click to upload Vælg fil
Maximum upload size: 134.22MB
OBS!
Der er fart på i øjeblikket og der kan derfor godt gå op til 1 uge +/- før vi har dit tilbud klar. Haster dit projekt? Så book online og kom forrest i køen! Alle online ordrer behandles og udføres som 1. prioritet.
Sending