Pris på rullegræs og anlæg af græsplæne
Du kan nemt og hurtigt finde ud af, hvad det vil koste dig at få anlagt græsplæne, lagt rullegræs eller sået græs med vores prisberegner. Alt du skal gøre er, at angive antal kvadratmeter hvor der skal sås eller anlægges rullegræs, hvorefter du får beregnet din pris og kan booke online.
Priserne i beregneren er baseret på en græsplæne, der er plan med frie adgangsforhold for maskiner. Prisen for anlægning af græsplæne er ekskl. terrænregulering. Hvis forudsætningerne er rigtige, kan du roligt regne med prisen – og dermed være sikker på et godt tilbud på anlæg eller såning af græs. Ved opgaver, hvor du er i tvivl eller ved større græs-opgaver, skal du endelig ikke tøve med at kontakte os for et tilbud!
Hvornår kan man anlægge græsplæne og rullegræs?
Fra midt/sidst i april til og med oktober er det sæson for anlæg af græsplæne og at få lagt rullegræs . Bedste resultat fås i september måned, hvor jordtemperaturen er fornuftig og fugtighedsforholdene er gode. Det er vigtigt med en tilpas porøs jord, der tillader nedsivning af vand og rødder.
Når en ny græsplæne skal lægges, bør jorden grubbes
Vi anbefaler næsten altid, at jorden grubbes, når du får sået græs eller anlagt rullegræs. Især efter nybyggeri, gentagen trafik med store maskiner og der, hvor jorden bare trænger. Man grubber, fordi traktose er et problem ved anlæg af haver og grønne områder og især i forbindelse med nyanlæg. Belastningen efter tunge maskiner giver en sammenpakning af jorden, som er skadelig for planternes vækst.
Hvorfor jordgrubning?
Når jorden er hårdt pakket, forhindrer det vand og planterødder i at trænge ned i jorden. Og det får konsekvenser for planterne og altså også din græsplæne og hæk.
Med en grubning løsnes undergrunden ned i ca. 60 cm dybde. Man grubber på kryds og tværs for at sikre, at jorden kan “ånde”, så næringsstoffer og vand kan trænge ned og lagres i jorden. Grubning foretages med en grubbetand monteret på fx en minigraver.
Hvis jorden består af tung lerjord, får man det bedste resultat ved at grube jorden om efteråret og lade den ligge brak om vinteren. Når jorden fryser, vil det hjælpe at løsne den, så den bliver lettere at arbejde med til foråret.
Når man grubber, må jorden ikke være våd.
Jordforbedring er vigtigt
Hvis jorden er dårlig, leret eller mangler muld ved anlæg af græsplæne, er det en god idé at blande det øverste lag jord med ny muldjord og sand. Især lerjord har godt af at blive blandet med sand. På den måde kan sandet fungere som dræn, så vandet hurtigere kan ledes væk, og græsset får bedre vækstbetingelser.
Jord skal bearbejdes inden såning af græs eller anlæg af rullegræs
Når jorden er grubbet godt igennem med en grubbetand, lægger man muld på. Herefter bearbejder, jævner, tromler og finplanerer man jorden med fræser, rotorharve og/eller stennedlægningsfræser. Sten større end 2,5 cm i diameter (+/- 30 mm) fjernes fra overfladen, og bunden er nu klar til enten såning af græs eller anlæg af græsplæne.
Pris på anlæg af græsplæne, rullegræs og såning
Prisen nedenfor viser hvad det vil koste at få anlagt en græsplæne enten ved sået græs eller rullegræs. Prisen er regnet med udgangspunkt , altså at der ikke skal fjernes eksisterende plæne først.
Antal m2 | Såning af græs | Rullegræs | Sået m/grubning | Rullegræs m/grubning |
30 m2 | 5.428 kr. | 11.941,60 kr. | 7.110,68 kr. | 13.624,28 kr. |
50 m2 | 5.980 kr. | 13.156 kr. | 7.833,80 kr. | 15.009,80 kr. |
200 m2 | 10.120 kr. | 22.264 kr. | 13.257,20 kr. | 25.401,20 kr. |
500 m2 | 18.400 kr. | 40.480 kr. | 24.104 kr. | 46.184 kr. |
Hvad koster anlæg af græsplæne?
- 200 m2 græsplæne, med såning af græs, ved nybyggeri, kun 10.120 kr.
- 300 m2 græsplæne, med lægning af rullegræs, ved nybyggeri, kun 28.336 kr.
- 500 m2 græsplæne, med såning af græs, hvor eksisterende græsplæne skal fjernes først, kun 27.600 kr.
- Priserne er inkl. planering og klargøring af jord, men ekskl. evt. grubning, ekstra muld m.v.
Pris på græsplæne anlæg med lægning af rullegræs:
- 200 m2 græsplæne, med lægning af rullegræs, ved nybyggeri, kun 22.264 kr.
- 500 m2 græsplæne, med lægning af rullegræs, ved nybyggeri, kun 40.480 kr.
- 500 m2 græsplæne, med lægning af rullegræs, hvor eksisterende græsplæne skal fjernes først, kun 49.680 kr.
- Priserne er inkl. planering og klargøring af jord, men ekskl. evt. grubning, ekstra muld m.v.
Pris på ny græsplæne med såning af græs:
- Pris for etablering af 100 m2 græsplæne, med såning af græs, ved nybyggeri, kun 7.360 kr. alt inkl.!
- Pris for etablering af 300 m2 græsplæne, med såning af græs, ved nybyggeri, kun 12.880 kr. alt inkl.!
- Pris for etablering af 600 m2 græsplæne, med såning af græs, hvor eksisterende græsplæne skal fjernes først, kun 31.740 kr. alt inkl.!
- Priserne er inkl. planering og klargøring af jord, men ekskl. evt. grubning, ekstra muld m.v.
Vi sikrer professionelt arbejde og en god pris
Inden du beslutter dig for, hvem der skal anlægge din græsplæne, og hvordan det skal gøres, skal du få tilbud fra os. Det er nemlig ikke usædvanligt, at vi er både 10.000, 20.000 eller 30.000 kr. billigere end vores konkurrenter.
Betalingsbetingelser
Vores koncept er klart. ALLE mindre projekter (under 20.000 kr.) betales, inden vi påbegynder arbejdet. Større projekter betales delvist forud. I praksis betyder det, at på et større anlægsprojekt, betales første tredjedel af beløbet senest 14 dage før projektstart og inden bestilling af materialer. Anden tredjedel betales den dag, arbejdet påbegyndes og sidste tredjedel betales ved levering og godkendelse af projektet.
I sidste ende er konceptet til gavn for dig som kunde, da det er med til at sikre, at vi kan tilbyde vores ydelser til en fornuftig og konkurrencedygtig pris.
Brug for hjælp til en anden haveservice?
Har du brug for professionel hjælp til et andet eller flere projekter end dit nye græs? Så kan du også få det hos Dansk Hus & Have Service. Se et udvalg af vores andre services her:
- Fliselægning til indkørsel, terrasse og stier
- Opbygning af komposit- eller træterrasse
- Opbygning af støttemur
- Nedgravning af trampolin
- Plantning af hæk
- Opsætning af hegn
Og fordi vi er landsdækkende har vi både en anlægsgartner, en brolægger, entreprenør og rengøringshjælp nær dig. Find din nærmeste hjælp her:
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.