Beskæring af hæk udføres i hele landet. Beregn pris, book og betal ovenfor ↑
- Hvad koster beskæring af hæk?
- Hvad er prisen inkl. oprydning og bortskaffelse af hækaffald?
- Beskæring af hæk, hvornår skal det gøres?
- Beskæring af hæk, hvordan skal det gøres?
- Hvad med bortskaffelse af hæk- og grenaffald?
- Hvorfor skal hække beskæres?
- Hvor i landet beskærer vi hække?
- Kan servicefradraget bruges til beskæring af hæk?
Hvad koster beskæring af hæk?
Nedenstående priser er for professionel beskæring af 20 meter hæk, hvor hækken er max. 100 cm bred inden beskæring. Prisen er ekskl. oprydning og bortskaffelse af hækaffald.
| Højde på hæk før beskæring | Beskæring af én side (20 cm ind) | Nedskæring af top (50 cm) | Beskæring af én side og top (20 + 50 cm) |
| 0-200 cm | 2.743 kr. | 2.743 kr. | 3.376 kr. |
| 201-250 cm | 3.376 kr. | 3.376 kr. | 4.009 kr. |
| 251-300 cm | 3.693 kr. | 3.693 kr. | 4.326 kr. |
| 301-350 cm | 4.220 kr. | 4.220 kr. | 4.853 kr. |
Hvad er prisen inkl. oprydning og bortskaffelse af hækaffald?
- Pris for beskæring af én side og nedskæring af top på 20 meter hæk som er under 2 meter høj, fra 5.170 kr.
- Pris for nedskæring af top på 20 meter hæk som er 290 cm høj og skal skæres ½ meter ned, pris 5.486 kr.
- Pris for beskæring af hæk på 20 meter som er 240 cm høj, på én side, fra kun 5.170 kr.
Beskæring af hæk, hvornår skal det gøres?
- Ahornhæk bør beskæres i oktober eller november.
- Bøgehæk bør beskæres i februar og marts.
- Ligusterhæk bør beskæres i januar og februar.
- Buksbomhæk bør beskæres i maj og august.
- Takshæk bør beskæres i april og maj.
- Lærkehæk bør beskæres i december og februar.
- Thujahæk bør beskæres i juli.
- Tjørnehæk bør beskæres i januar og februar.
Bøgehæk, avnbøg, taks, liguster og tjørn tåler ret hård beskæring. De kan tåle at blive skåret næsten ind til stammen. Til gengæld har de ikke så godt af at få stammerne skåret helt ned til jorden, som for eksempel liguster tåler.
Beskæring af hæk, hvordan skal det gøres?
Beskæring af Bøgehæk fra februar til marts
– Beskær i to omgange. Første år skæres toppen og én side. Den anden side skæres året efter.
Beskæring af Ligusterhæk fra januar til februar
– Hækken kan skæres ned, så der er ca. 10 cm tilbage. Skær en side om året.
Beskæring af Buksbomhæk i maj og august
– Klip den ikke længere ned end til ca. 1 meters højde. Buksbom tåler ret hård beskæring.
Beskæring af Takshæk gøres bedst i april og maj
– Taks kan klippes i facon og hårdt tilbage. Taks skyder fra “hvilende knopper”.
Beskæring af Lærkehæk fra december til februar
– Lærk har en god evne til at danne nye skud på gamle grene. Lærk kan beskæres som bøg. Beskær først den ene side af hækken og toppen, året efter beskæres den anden side.
Beskæring af Paradisæblehæk bør gøres i august
– Paradisæble bør optimalt set beskæres i august – men går man efter det flotteste resultat bør man vente til efter løvfald.
Beskæring af Thujahæk bør gøres i juli måned
– Thujahække må ikke skæres for langt tilbage. Der skal stadig være grønt tilbage på grenen.
Beskæring af Tjørnehæk i januar og februar
– Tjørn tåler ret hård beskæring. Tjørn kan tåle at blive skåret næsten ind til stammen. Til gengæld har den ikke godt af at få stammerne skåret helt ned til jorden.
Husk, at hækken har godt af lidt gødning en gang imellem. Giv den lidt god kompost og gødning om foråret.
Hvad med bortskaffelse af hæk- og grenaffald?
Du kan frit vælge om vi skal køre dit grenaffald væk eller om du selv vil bortskaffe det. Det kan også med fordel bruges til flis. Flisen kan du enten bruge i din kompost eller den kan strøs direkte ud i dine bede. Den vil give fremtidig næring til jorden og planter, ligesom det vil virke som en naturlig ukrudtsbekæmpelse og kan give beskyttelse til små nye planter og spire i den kolde tid. Vi tilbyder desværre ikke flisning af hækaffald.
Hvorfor skal hække beskæres?
En flot og velplejet hæk kræver regelmæssig beskæring. Beskæring må ikke forveksles med de årlige hækklipninger, for her studser man kun de nye skud og prisen er derfor langt billigere. En beskæring er mere omfattende og fokuserer på enten at nedskære hækken i højden eller at skære den ind i siderne, hvis den er blevet for bred. Ved regelmæssigt at beskære hækken sikrer man, at den forbliver tæt, sund og formfuldendt. Samtidig forebygger man, at hækken bliver for bred eller høj, hvilket kan gøre den svær at vedligeholde. Beskæring af hæk giver også hækken bedre lys og luft, hvilket fremmer en sund vækst og sikrer, at den kan modstå vind og vejr. En velbeskåret hæk er ikke kun praktisk – den bidrager også til at skabe et pænt og harmonisk udtryk i haven.
Hvor i landet beskærer vi hække?
Vi udfører beskæring og nedskæring af hæk i hele landet undtagen ikke brofaste øer. Så hvad enten du skal have beskåret hæk i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Randers, Kolding, Horsens, Vejle eller Roskilde, så kan vi klare opgaven. Beregn selv din pris og book beskæring af hæk online i prisberegneren ovenfor. Ved du ikke hvor mange meter hæk du har? Mål nemt hækken inde fra stuen med Kraks kortberegner. Derefter beregn pris og book beskæring af hæk online i vores prisberegner. Nemmere bliver det ikke!
Kan servicefradraget bruges til beskæring af hæk?
Ja det kan det! Servicefradrag 2026 giver dig 26% i besparelse på prisen på beskæring af hæk. Det gælder ved køb for op til 18.300 kr. pr. person. Ved køb af hækbeskæring for 5.000 kr. får du 1.300 kr. tilbage fra SKAT og betaler dermed kun 3.700 kr. Et ægtepar der på årsbasis udnytter fradraget fuldt ud, til at købe lægning af fliser, havearbejde, fliserens, træfældning eller anlæg af ny græsplæne for 35.000 kr., får ca. 9.100 kr. retur når fradraget indberettes på skat.dk.
Skal hækken blot klippes – gå til hækklipning.











Ghita T. (verificeret ejer) –
Resultatet svarer fuldt ud til det aftalte, inklusiv oprydning.
Bodil (verificeret ejer) –
Helt igennem tilfreds
Preben E. Lassen (verificeret ejer) –
Peter O. har som sædvanligt udført et godt stykke arbejde
Gynter Wesemann (verificeret ejer) –
Jeg er meget tilfreds. Alt gik rigtig godt. Meget venligt og kompetent personale. Jeg vil med glæde bruge deres tjenester igen.
Erdem Emin Akcay (verificeret ejer) –
Meget fint
Ulla (verificeret ejer) –
Det er dyrt. Ca 1000kr i timen
Ole (verificeret ejer) –
Som sagt fint arbejde
Bruno Larsen (verificeret ejer) –
Fint arbejde
Ingelise (verificeret ejer) –
3 flinke mænd beskar vores bøgehæk i toppen og på ydersiden og vi talte lidt undervejs om hvordan vi ønskede det. Vel udført atbejde, ganske som vi aftalte. Pænt resultat. Pæn oprydning. Fuld tilfredshed.
Lene (verificeret ejer) –
Ikke gjort!!!
Anna (verificeret ejer) –
Jeg har fået beskåret toppen af min bøgehæk. Det ser godt ud. Kan kun anbefale jeres service.
Anonym (verificeret ejer) –
Hækken blev beskåret som aftalt og der blev ryddet fuldstændigt op og det var en kæmpehæk.
Marianne Berg (verificeret ejer) –
Flot udført arbejde. Kan kun anbefales.
Henrik Schiønning (verificeret ejer) –
Fint arbejde af gartneren, som også var meget åben for kommentarer og til at give gode råd.
Claus Larsen (verificeret ejer) –
Flot kompetent håndværk. Nydeligt resultat og fin oprydning!
Jane SØEGAARD Christensen (verificeret ejer) –
Takker herfra til de to mega omhyggelige mandfolk, I gjorde en indsats ud over det almindelige, TAK.
Før og efter billeder vedhæftet.
Helge Camphausen (verificeret ejer) –
Perfekt
Claus Werner Nielsen (verificeret ejer) –
Thomas P. (verificeret ejer) –
Hurtigt arbejde med perfekt resultat
Tina Noesgaard (verificeret ejer) –
Super flink mand og overholdt aftaler. Vi var meget tilfredse.
Anonym (verificeret ejer) –
Super service
Erik (verificeret ejer) –
Karin M. (verificeret ejer) –
Vi er yderst tilfredse med det udførte arbejde og dejligt, at der blev ryddet så pænt op.
Vagn Tveskov (verificeret ejer) –
Christine Nielsen (verificeret ejer) –
Flinke folk – perfekt beskæring
Bjarne Schmidt (verificeret ejer) –
Aftalen overholdt, og arbejdet udført til vores tilfredshed.
Thomas Japp Davidsen (verificeret ejer) –
God oplevelse
Rigtig fin oplevelse – havde bestilt beskæring af hæk. De kom den følgende weekend og udførte et rigtig fint stykke arbejde.
Meget nemt og overskueligt at bestille, og prisen holdt.
Skal helt sikkert prøve det igen ved lejlighed.
Anja Poulsen (verificeret ejer) –
Det var bare nemt at bestille. Som en god service ringede havemanden, da han blev forsinket p.g.a. sne.
Eneste minus er at man skal betale forud, det kan godt give lidt utryghed hvis man ikke kender firmaet i forvejen.
Jytte Jørgensen (verificeret ejer) –
Let og tilgængelig hjemmeside, som gør det let at bestille.
Det ville være rart at få et tidspunkt for, hvornår opgaven påbegyndes og ikke kun en dato, evt. kunne dem der skal udføre arbejdet kontakte kunden på forhånd ?
I vores tilfælde endte beskæring af hækken med at vare over 2 dage, da håndværkerne først kom kl. 16 den første dag.
På trods af en rimelig synlig fejl, blev resultatet godt, og de gjorde et godt stykke arbejde, og ryddede pænt op efter sig.
Jette Hingebjerg –
Var yderst tilfreds med både telefonisk service og firmaet, der så kom og beskar min meget vilde hæk. Det blev gjort af Vestjysk Hjemmeservice og der var intet at udsætte på hverken arbejdet udførelse eller service – helt i top!