✓ www.danskhusoghaveservice.dk ✓ God pris ✓ Høj kvalitet ✓ Kirsebær Laurbær Etna
Kirsebær Laurbær Etna også betegnet som Prunus laurocerasus ‘Etna’ er en hårdfør, stedsegrøn hækplante med flotte glinsende mørkegrønne blade. Kirsebærlaurbær Etna vokser omkring 30 cm om året og skuddene bliver orange og røde efter klipning, men bliver herefter grønne igen. Den kan blive 4-6 meter høj og mere end 1 meter bred hvis ikke den beskæres og den får flotte hvide blomster i april eller maj efterfulgt af sorte bær.
Kirsebær Laurbær Etna til hæk
Kirsebær Laurbær Prunus laurocerasus ‘Etna’ egner sig godt som en mindre klippet eller uklippet hæk. Den er utrolig hårdfør og trives godt i helt almindelig havejord. Kirsebær Laurbær ‘Etna er en robust og kompakt plante som fungere godt som hæk og som trives i godt i både sol og skygge.
Etna er stedsegrøn, det betyder at den beholder sine flotte grønne blade vinteren igennem. De nye blade er bronzefarvede, men skifter løbende farve til dens mørkegrønne farve.
Laurbærkirsebær ‘Etna’ blomstrer i april eler maj med små hvide blomster og efter blomstringen kommer små kirsebærlignende bær frem. Kirsebærlaurbær ‘Etna’ Behøver ikke beskæring, men tåler at blive beskåret rigtig kraftigt.
Udplantning af Kirsebær Laurbær Hæk: Tips til gør-det-selv udplantning
Det er vigtig at være godt forberedt når du skal udplante din nye Laurbær hæk med klump. Klumpen skal være meget fugtig og jorden gødet. Hermed nogle tips om plantning af laurbær.
Plantetidspunkt for Kirsebær Laurbær med klump
Hækplanter med klump kan plantes fra september til slutningen af april, da planterne her er i dvale og altså ikke vokser. Plantning afhænger dog også af vejret.
Udgravning af rende til Kirsebær Laurbær Hæk
Det kan anbefales at grave en rende når man skal plante ny hæk. Det går hurtigere end at skulle grave et hul til hver enkelt plante og det er gør det nemmere at plante hækken og få en lige hæk efterfølgende. Renden skal være 1,5 gang bredere end klumpen og 1,5 gang dybere end klumpen. Er klumpen 20 cm bred, skal rende altså være 30 cm bred.
Hvis jorden er meget hård, skal den løsnes. Den skal løsnes dybere ned en renden, de hårde jordlag skal brydes. Man kan, hvis man har en gravemaskine og en grubetand, grubbe 80 cm ned der hvor renden skal være, eller man bore huller forskellige steder ved hjælp af et jordbor, så de hårde jordlag brydes.
Efterfyld disse huller med groft grus, så vandet efterfølgende kan afledes ordentligt. Får man ikke brudt det hårde jordlag, kommer der til at stå vand i renden. Og står hækplanterne og sopper i vand i længere tid, så vil rødderne rådne og planten gå ud.
Jordforbedring
Det er en god ide at berige jorden med enten pottemuld, havemuld eller en organisk gødning. Det kan eksempelvist være champost jordforbedring.
- En sæk organisk gødning på 40 liter kan række til ca. 10 meter hæk.
- En sæk pottemuld på 40 liter eller tilsvarende havemuld er nok til 3 meter hæk.
Jordforbedring hjælper til at planten nemt kan danne rødder og beriger desuden jorden med særlige jordbakterier, som hjælper til at rødderne kan vokse optimalt. Disse produkter til forbedring af jorden blandes med den nuværende jord i rende og ligeledes med den fjernede rendejord som lægges mellem og over planterne.
Plantning af Kirsebær Laurbær hæk
Hækplanterne stilles i renden med den anbefalede afstand. Planterne skal stå i samme højde som de har gjort i gartneriet. Lige over klumpen kan man se en mørkere farve. Det er hertil jorden skal gå.
Sækken omkring klumpen åbnes i toppen og rulles ned langs med klumpen, så den ikke falder fra hinanden. Renden fyldes igen med den afgravede jord og stampes let til. Efter opfyldning af hullet, kan det anbefales at lave en lille fordybning, så vandet kan blive liggende og stille og roligt trænge ned i jorden.
Vanding af Kirsebær Laurbær Etna
Kirsebær Laurbær Hæk skal have godt med vand i det første år. Vand gerne 2-3 gange om ugen, særligt når planterne står i fuldt flor. Vand også ekstra i de efterfølgende år i lange varme perioder. Om vinteren er regnvand tilstrækkeligt.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.