Bestil online på www.danskhusoghaveservice.dk ✓ Bedste pris ✓ Højeste kvalitet
Vores hæk er omplantet
Hvis du sammenligner priser på hæk, så vær opmærksom på om hækken har været omplantet. Naurhæk “Acer Campestre” produceres nemlig i forskellige hækkvaliteter, men Dansk Hus & Have Service sælger kun omplantet naurhæk. Planter der har været omplantet er af kraftigere kvalitet, tætgrenet fra bunden og har et mere tæt og kompakt rodnet. De er derfor lettere at etablere end de ikke-omplantede og syner af mere.
Naurhæk planter “Acer Campestre” Barrods hækplanter!
Naur er velegnet til klippet hæk. Den er kraftig voksende, robust og hårdfør. Tåler kraftig beskæring, blæst, og skygge. Den trives i almindelig havejord. Dens karakteristiske bark som er gul-grå og brun bark, med aflange ridser, gør den let at kende. Bladende er matgrønne, men om efteråret skifter de til en smuk gul farve.
Plantning af naurhæk 4 stk. pr. meter.
Naurhæk er en sæsonvare som leveres i perioden fra uge 42 til uge 24.
Hvornår skal barrods naurhæk plantes?
Barrods naurhæk hækplanter, er uden jord omkring rødderne. Det gør hækken billigere og lettere at håndtere. Barrods naurhæk planter, kan plantes fra midten af september til midten af maj måned. Vil du have en billig hæk skal det være i den periode.
Når naurhæk planterne skal plantes, skal det være, når barrodshækken er i dvale, det vil sige når hækken ikke har blade og dermed ingen fordampning. Nogle hækplanter er mere hårdføre end andre og kan derfor flyttes tidligere om efteråret. Det gælder blandet andet ligusterhækken, som kan plantes fra først i oktober til slutningen af maj.
Hvor sent om foråret kan man plante barrods naurhæk planter?
Mange tror at det er for sent at plante naurhækken, når hækken er sprunget ud. Men hækplanterne tages op om vinteren, når hækken stadig er i dvale og lægger den på køl. På den måde kan hækplanterne holde sig helt hen til starten af juni, hvor du altså stadig kan plante naurhæk.
Sådan planter du dine nye naurhæk planter
- Når du har købt barrods naurhæk planter, skal du opbevare sækken med hækplanterne i skyggen, indtil du skal plante hækken.
- Vurder jordtypen og grav en rende til hækken.
- Let jord: grav en rende til hækken på ca. 30×30 cm. Det kan være en god ide, at spæde til med 1/3 kompost for at gøre jorden bedre.
- Middel god havemuld: grav en rende til hækken på ca. 30×30 cm.
- Svær jord: grav en rende til hækken på min. 60-70 cm i dybden. Fyld bunden med løst materiale, som fx grus, for at sikre en god dræning.
- Når du graver renden, skal du sætte pinde og spænde en snor ud, så du får plantet hækken helt lige. Snoren kan du senere bruge til at fiksere hækplanterne, hvis de en meter høje eller plantes et blæsende sted.
- Når du planter hækken, bør du sprede rødderne ud og sørge for at alle rødder bliver dækket af jorden.
- Plant hækplanterne i samme dybde, som de oprindelig har været plantet i. Det kan tydeligt ses på naurhækkens stamme.
- Tryk jorden til helt ind til hækplanten, så hækken kommer til at stå fast.
- Vand renden med 20-30 l. vand pr. meter hæk. Ved tørre perioder skal du vande igen.
- Fordel resterende jord og afslut med at rive, så der ser pænt ud omkring hækken.
Pas på med at overvande hækken
Det går ofte galt, når der plantes hækplanter, fordi naurhækken kommer til at stå med rødderne under vand. Problemet opstår særligt, når der plantes i en meget svær jordtype.
Når man graver renden og tilfører jorden en god let muld, vil vandet i jorden oftest trænge hen i planterenden. Det kan du undgå ved, blandt andet, at grave dybt og fylde ud med et løst materiale, som fx grus. På den måde skaber man en faskine, hvor vandet langsomt kan trænge ud i jorden uden at skade rødderne.
Er du i tvivl, om hvorvidt der vil komme til at stå vand i planterenden, kan du prøve følgende:
- Grav nogle huller der hvor hækken skal stå
- Fyld hullerne med vand, eller vent til det regner kraftigt
- Se hvor lang tid der går før vandet trænger væk fra hullet
- Tager det mere end 24 timer, skal der gøres noget ved problemet
Anonym (verificeret ejer) –
Virkelig flotte planter, og god service