Dansk Hus & Have Service – Køb rullegræs hos os
Turfline® Køb Rullegræs i topkvalitet. Slidstærkt og ukrudtsfrit rullegræs for en ekstra tæt ny græsplæne.
Vigtig information omkring levering og lægning af rullegræs
Rullegræs kan ikke holde ret længe efter skæring og skal derfor rulles ud senest 8 timer efter modtagelsen. Vent med at købe rullegræsset, til jorden er klar.
Græsset leveres på engangspaller med lastbil og aflæsning kan kun ske på faste underlag som asfalt eller fliser. Det er kundens ansvar at sikre velegnede forhold ved aflæsning.
Køb rullegræs fra Turfline® og få:
- Ukrudtsfri rullegræs af høj kvalitet for en flot ny græsplæne med det samme.
- Kraftige ruller, som ikke går i stykker.
- En hårdfør græsplæne, som kan tåle slid, fodbold og leg.
- QuickAction® græsfrø med fantastisk modstandskraft over for sygdomme og tørke.
- Priser på rullegræs kan variere, men hvis du vægter kvalitet og en flot græsplæne, så skal du ikke vælge billigt rullegræs.
- Langsomt voksende græs, for færre slåninger pr. sæson.
- Gratis levering.
Før leveringen af rullegræs
Før købet er det vigtigt, at du gør jorden klar til anlægning af den nye græsplæne.
Gør jordbunden klar før køb af rullegræs
Hvis jorden er sammenkørt, der hvor plænen skal anlægges, bør den løsnes i dybden ved at grubbe. En grubber kan lejes, eller en anlægsgartner kan udføre arbejdet. Før plænen anlægges, skal jorden fræses eller graves i en dybde på 25 cm. Fræs først i den ene retning og derefter på tværs.
Fjern alt ukrudt
Før den nye plæne etableres, er det vigtigt at fjerne alt ukrudt. Især flerårigt rod-ukrudt skal man være omhyggelig med at luge, da det er vanskeligt at blive kvit i en etableret plæner. Sørg for at få hele roden samt eventuelle rodstumper med ved lugningen, så er du sikret en flot grøn plæne, uden ukrudt.
Finplanér jorden
Riv jorden grundigt igennem, så klumper og knolde slås i stykker. Gå hele arealet igennem med små skridt så jorden bliver fri for luftlommer. Først på den ene led og derefter på den anden. Træk til slut en lang planke eller en stige hen over arealet, så du får en helt plan overflade.
Riv efter med en fintandet rive, fx en løvrive, så de sidste sten og planterester fjernes.
Gødning af jorden
Vil du have en flot grøn græsplæne med rullegræs, så er det en god idé at gøde jorden, inden græsset bliver rullet ud. På den måde bliver gødningen indarbejdet i jordlaget, og næringen er tilgængelig for græssets rødder med det samme. Spred 3 kg pr. 100 m2 af en almindelig NPK 14-3-15 gødning.
Det er vigtigt, at gødningen fordeles helt jævnt over arealet. Følg altid emballagens anvisninger, når du doserer gødning.
Lægning af rullegræs
Køb rullegræs når jorden er klar, for græsset skal lægges ud senest 8 timer efter modtagelse. Rullegræs er en levende vare, som hurtigt ”brænder” sammen specielt i varmt vejr. Det græs, der skal bruges sidst, kan sættes i læ og skygge for at mindske udtørring og opvarmning.
Start med at lægge rullerne langs den længste lige kant. Læg rullerne i forband så samlingerne ikke bliver så tydelige. Rullerne skal lægges kant mod kant uden mellemrum. Endefladerne kan let formes med en spade eller kniv.
Troml plænen let, når alle rullerne er lagt. Det skaber en god kontakt mellem rullerne og jorden. Brug endelig ikke en stor, tung tromle – den gør bare jorden kompakt.
Vanding
Rullegræsset skal vandes, straks efter det er lagt. Vanding er simpelthen en forudsætning for, at græsset slår rødder og etablerer sig godt. Giv rullegræsset 15-20 mm vand hver 2. eller 3. dag. Brug en regnmåler til at kontrollere.
I varmt og blæsende vejr sker udtørringen overraskende hurtigt, og derfor vil der være behov for mindre overbrusninger flere gange pr. dag.
Når plænen er lagt, er den klar til brug. Vent dog 2-3 uger med det hårde fodboldspil til plænen er groet fast.
Gød plænen igen efter ca. 3 uger. Spred 2-3 kg pr. 100 m2 af en almindelig NPK 14-3-15 gødning.
Køb rullegræs fra Turfline® hvis du vægter kvalitet over pris. Billig rullegræs er sjældent det bedste.
Køb rullegræs og læg selv, eller lad os lægge det for dig
Som du kan se ovenfor, er der mange ting der skal gøres, før græsset kan lægges. Har du brug for en hjælpende hånd med din nye græsplæne, så hjælper vi gerne. Se priser og book hele entreprisen online under anlæg af græsplæne hvis du også vil se hvad sået græs koster, eller gå til bestilling af komplet plæne med rullegræs.
Verner Hounsgaard (verificeret ejer) –
Rigtig god
Anonym (verificeret ejer) –
Let at arbejde med. Flot resultat.
Martin Petersen (verificeret ejer) –
Alletiders